Kop & Kande

Sådan vækstede Kop & Kande gennem målrettet online salgs- og produkttræning

Kop & Kande har, i samarbejde med SellersPoint, med stor succes fokuseret benhårdt på at styrke sælgernes kompetencer, at skabe overblik og spare tid – alt imens det er lykkedes at øge bundlinjen. Både for Kop & Kande og for deres leverandører. På et år vækstede Kop & Kandes leverandører, der anvender SellersPoint til salgstræning 23%, mens Kop & Kande totalt set vækstede 6,1% i samme periode.
Kop & Kande Aars

Fakta

Kunde

Kop & Kande

Industri

Isenkram

Projektdato

September 2020 – Nu

Udfordringen

Hvordan optimerer vi på bedst mulig vis træningsindsatser og deler viden og information i alle vores butikker?

Tilbage i 1978 stiftede 54 selvstændige isenkræmmere en indkøbsforening, som i 1984 blev til Kop & Kande. I dag tilbyder Kop & Kande et bredt og alsidigt varesortiment samt kvalificeret rådgivning i Danmark, Grønland, Island og Færøerne. Kop & Kande er, med deres godt og vel 100 butikker og 550 butikssælgere, én af Danmarks førende forhandlere indenfor isenkram. Med et bredt leverandørnetværk og et omskifteligt produktsortiment ønskede Kop & Kande at effektivisere deres træningsindsats ved at gøre træning målbar og let tilgængelig for medarbejderne.

Løsningen

Motivér salgspersonalet ved at gøre salgs- og produkttræning let tilgængeligt

Kop & Kande tog en beslutning om at flytte dele af deres træningsindsatser online. Ved at samle salgstræning, produktkendskab og generelle informationer fra kæden og dens leverandører ét sted gøres de let tilgængeligt for sælgerne. På den måde kan de, i en travl hverdag, gennemføre kurser og læse informationer, når de finder tid i deres hverdag.

Jeg bruger SellersPoint for at få viden om produkter, som jeg kan give videre til kunderne. Det er super dejligt, at man kan tage kurserne, når det passer en – på den måde får jeg mere ud af det. SellersPoint gør mig mere selvsikker, når jeg står med en kunde, og giver mig derved også større mulighed for opsalg.
– Louise Madsen, butiksassistent i Kop & Kande

 

 

Motiverede og dygtige salgspersonalet i Kop & Kande

Resultaterne

Kop & Kande skaber overblik over effekt og rækkevidde af deres træning - og øger bundlinjen på samme tid

Salgs- og produkttræning var på ingen måde nyt for Kop & Kande, der i lang tid har prioriteret at styrke kompetencerne hos personalet i front – både til gavn for kundetilfredsheden og salget i butikken. 

Kop & Kande har, i samarbejde med SellersPoint, haft stor succes med at flytte dele af deres salgs- og produkttræning online. Dette har gjort det muligt for de enkelte butikker at skabe overblik over sælgernes styrker og evt. videnshuller og dermed optimere træningsindsatser på baggrund af reel statistik og feedback.

 

SellersPoint giver mig et indblik i personalets faglige styrker og svagheder i butikkens produktsortiment. Jeg bruger SellersPoint aktivt til at målrette vores online og on-site træningsindsatser i butikken. Herunder er det interessant at sammenligne vores performance på tværs af kædens øvrige butikker.
– Jesper Slot, butikschef i Kop & Kande 

 

Kop & Kandes medarbejdere modtager stadig fysisk salgstræning fra deres leverandører på de klassiske morgen- og aftenmøder. Men samspillet mellem de to træningsformer betyder, at leverandørerne og de enkelte butikschefer har mulighed for strategisk at målrette træning, så det tapper ind i netop dét, som sælgerne har brug for.

Og resultatet taler for sig selv. I løbet af det første år med SellersPoint vækstede Kop & Kandes leverandører, der prioriterer salgstræning højt, med 23%, mens Kop & Kande totalt set vækstede 6,1% i samme periode.

Ledelsen såvel som personalet i Kop & Kande har taget løsningen til sig og bruger den aktivt i butikkens hverdag. SellersPoint er ikke kun en investering i virksomheden, men en investering i medarbejdernes faglige udvikling. Det skaber dygtige og motiverede medarbejdere – og det kan ses på bundlinjen.

GUIDE TIL SALGSVÆKS

Udfyld formularen og modtag e-bogen på mail

GUIDE TIL SALGSVÆKST

Udfyld formularen og modtag e-bogen på mail

GUIDE TIL SALGSVÆKST

Udfyld formularen og modtag e-bogen på mail

Værsgo

Modtag din gratis guide via email

Værsgo

Modtag din gratis guide via email

Værsgo

Modtag din gratis guide via email

Tak! Du modtager snart en mail fra os

Du modtager din beregnede pris indenfor 12 timer. Tjek eventuelt dit spam-filter, hvis mailen ikke er nået frem.

Tak for din booking!

Vi vender tilbage hurtigst muligt med en bekræftelse på din demo