Wilfa

Wilfa gør gode intentioner om salgstræning til handling i en travl hverdag

Wilfa har store ambitioner og et ønske om at styrke deres synlighed i den danske detailbranche og være top of mind hos sælgerne i front, når de står i mødet med kunden. Med en nøje planlagt strategi for – og eksekvering af – en online træningsindsats for medarbejderne hos Wilfas forhandlere, lykkes virksomheden nu med at gøre de gode intentioner til handling – over hele året.

Fakta

Kunde

Wilfa

Industri

Isenkram

Projektdato

Foråret 2021 – Nu

Udfordringen

Hvor finder vi tiden og ressourcerne til at lave målrettet kvalitetstræning i et lille team?

De fleste kender følelsen af, ikke at have nok timer i døgnet og ser hvordan mandag forvandler sig til fredag, uden man har nået halvdelen af sin to-do liste for ugen. Derfor har de fleste naturligvis betænkeligheder ved at sætte endnu et punkt på den uendelige to-do liste, der gang på gang bliver tilsidesat til fordel for driftsopgaver. Kan du genkende det? Det kunne Wilfa, da vi indledte et samarbejde tilbage i begyndelsen af 2021.

“I en travl hverdag er det en svær opgave som brand at drive produkttræning selv. Med SellersPoint sikrer vi, at de gode intentioner om træning også bliver til handling over hele året.”

– Thomas Korreborg, CEO i Wilfa Danmark


Wilfa er et norsk selskab, der blev grundlagt tilbage i 1948. I dag er Wilfa at finde på den øverste hylde, når det kommer til leverandører af el-artikler til hjemmet. Wilfa har stort potentiale med deres kvalitetsprodukter og et lille, men engageret team, der ønsker at udbrede kendskabet til deres produkter og virksomhedens gode historier. 

Så hvordan sætter man salgstræning på dagsordenen uden at lade det gå ud over andre vigtige opgaver? Og hvordan formår man at fastholde de gode intentioner og gøre dem til handling – konsekvent og kontinuerligt – over hele året? 

Løsningen

Strategisk samarbejde med SellersPoints kreative team, der byggede kurser ud fra allerede eksisterende materiale

Et samarbejde med SellersPoint starter altid med en forventningsafstemning, hvor vi og vores samarbejdspartnere laver en ambitiøs – men realistisk – aftale omkring omfanget af salgstræning. Hvem? Hvad? Hvornår? Og hvor meget? I Wilfas tilfælde blev der hurtigt aftalt og eksekveret en plan for, hvordan Wilfa strategisk og målrettet kunne træne deres sælgere online – uafhængigt af tid og sted.

Den bekymring vi oftest hører fra vores samarbejdspartnere i et opstartsforløb er: “jamen, vi ligger ikke inde med noget træningsmateriale – og vi har ikke ressourcer nok til at producere noget fra bunden”. Men i Wilfas tilfælde, som i de fleste tilfælde, lå virksomheden allerede inde med en masse materiale. Derfor blev virksomhedens store frygt om at skulle opfinde den dybe tallerken (igen) manet til jorden – for de havde allerede opfundet den. Ofte er det brugbare materiale bare kamufleret i  marketingkampagner, salgsmateriale eller andre tiltag – i form af billeder, videoer og andet skrevet materiale.

“SellersPoints kreative team har bygget en lang række kurser for os, og ud fra sælgernes feedback, er indholdet i kurserne virkelig noget de tager til sig og bruger aktivt på salgsgulvet.”
– Thomas Korreborg, CEO i Wilfa Danmark

 

Wilfa er eksperterne, og fordi de kender deres brand og produkt ind og ud, ved de også, hvad der er vigtigt for sælgerne at blive trænet i. SellersPoint har et kreativt team, der ud fra Wilfas råmateriale og ønsker bygger og udvikler kursusmateriale på platformen, så det bliver let spiseligt for sælgerne. Wilfa havde altså allerede lavet alt det hårde benarbejde – vi hjalp dem blot med at få det over målstregen. 

Resultaterne

Wilfa sikrer, at de gode intentioner om træning bliver gjort til handling

Allerede fra dag ét blev træningen modtaget med åbne arme fra Wilfas forhandlere og sælgerne i front, der bruger viden fra kurserne aktivt på salgsgulvet. På tværs af forhandlere er Wilfas kurser på nuværende tidspunkt taget mere end 1000 gange tilsvarende 150 timers effektiv, målrettet træning. 

“Med SellersPoint føler jeg mig bedre klædt på til at rådgive vores kunder og give dem en god oplevelse i butikken. Det er interessant at lære nogle anderledes ting om produkterne – eksempelvis historierne bag. Det giver altid en god snak om varerne.”

– Mia Lund Nielsen, salgsassistent i Kop & Kande Fredericia


På baggrund af sparring med SellersPoints kreative team, har Wilfa kunnet planlægge træningsindsatser kontinuerligt over året og dermed opretholde en høj nyhedsværdi for sælgerne, der altid har kunnet finde de nyeste informationer om produkter og kampagner på platformen.  

Samarbejdet med SellersPoint styrker forholdet til ledelsen og sælgerne hos Wilfas forhandlere. På baggrund af statistikker og feedback har Wilfa mulighed for at skabe overblik over effekt og rækkevidde for deres træningsindsatser og dermed tilpasse deres fysiske besøg i butikkerne. 

Alt dette samtidig med, Wilfa kan fokusere sin tid og energi på at holde hjulene kørende i firmaet – uden at gå på kompromis med at styrke deres brandloyalitet og skabe stærke brandambassadører.

GUIDE TIL SALGSVÆKS

Udfyld formularen og modtag e-bogen på mail

GUIDE TIL SALGSVÆKST

Udfyld formularen og modtag e-bogen på mail

GUIDE TIL SALGSVÆKST

Udfyld formularen og modtag e-bogen på mail

Værsgo

Modtag din gratis guide via email

Værsgo

Modtag din gratis guide via email

Værsgo

Modtag din gratis guide via email

Tak! Du modtager snart en mail fra os

Du modtager din beregnede pris indenfor 12 timer. Tjek eventuelt dit spam-filter, hvis mailen ikke er nået frem.

Tak for din booking!

Vi vender tilbage hurtigst muligt med en bekræftelse på din demo