BLIV EN DEL AF VORES TEAM
SellersPoint søger en Frontend-udvikler
Vil du sætte eget præg på din hverdag i en ung, ambitiøs og spændende virksomhed? SellersPoint er på udkig efter en kompetent Frontend-udvikler
Drømmer du om stort ansvar, frihed og direkte indflydelse på virksomhedens succes?
SellersPoint er et ægte startup eventyr – og du har nu mulighed for at komme tidligt med på rejsen. Vi søger en Frontend-udvikler med store ambitioner.
Det er et tilbud om et udfordrende, lærerigt og ikke mindst spændende arbejde med udvikling af vores unikke platform.
Konceptet lyder: SellersPoint er en online platform for salgs- og produkttræning, der forbinder leverandører og forhandlere med frontline personalet i detailhandel. Gennem vores platform får de mulighed for at træne detailhandlens butikssælgere i at sælge deres produkter (Læs mere her).
Info
Stilling:
Frontend-udvikler
Lokation:
Aalborg
Hvornår:
1. august eller efter aftale


Sådan ville en hverdag hos SellersPoint foregå ⤵
Fra vores kontor i Aalborg Centrum, tilbyder vi et spændende og lærerigt miljø i et ungt, ambitiøst startup med fladt hierarki, stærkt sammenhold og en uformel stemning.
Du ville bruge din hverdag på at udvikle den bedste UI/UX målrettet vores brugere på mobilen og vores Admin-brugere på desktop.
Sammen med vores Code-Ninja Mikkel, ville du lede og drive implementeringen af ny funktionalitet og forbedringer af SellersPoint platformen, samt vedligeholde og fejlfinde komplekse problemer i den eksisterende kodebase.
Du ville desuden på større projekter arbejde tæt sammen med andre kompetente fagfolk i et team – SellersPoint er nemlig en del af Kiloo Ventures, som blandt andet står bag et af verdens mest downloadede mobilspil, Subway Surfers.
Hverdagen ville foregå på vores kontor i Aalborg, men med mulighed for aftalte hjemmearbejdsdage.
Sidst, men ikke mindst, ville du indgå på en arbejdsplads, hvor det sociale vægtes højt, og hvor du kan præge din egen hverdag.
Hvem er du – på arbejdspladsen?
Du kan lide at fordybe dig i en opgave og ved, at det er de små detaljer, som gør forskellen mellem fint og flot.
Det forventes, at du aktivt udvikler din viden og løbende flytter dit faglige niveau.
Du bidrager positivt til teamet, men forstår samtidig at drive dig selv og være opsøgende.
Du har 3 års professionel erfaring som Frontend-udvikler.
Du kan forstå, udvikle og vedligeholde moderne JavaScript-biblioteker og frameworks.
Du trives med ansvar, er disciplineret, struktureret og gør en dyd ud af at overholde dine aftaler.
Det er Frontend-arbejdet, du kommer til at bruge din tid på. Vi arbejder med følgende teknologier, som vi forventer, at du har erfaring med eller interesse i at lære:
- NodejS / Vite
- JSON / XML
- HTML, Javascript / Typescript og CSS
- Ionic
- React
- React Native
- Docker
- Tailwind
Derudover er det et plus, hvis du har en interesse i backend-udvikling og kender til PHP samt MySQL /MemSQL / NoSQL / Laravel (Elastic / Firestore)
Hvordan beskriver du dig selv?
Du er en engageret og tilstedeværende person, som er klar på ansvar og nye udfordringer.
Derudover ses der gerne, at:
- Du har en passion for at vokse sammen med virksomheden du arbejder for.
- Du kan arbejde selvstændigt og elsker at fordybe dig i udfordrende opgaver.
- Du har øje for detaljer – og går op i at selv de mindste ting skal være perfekte.
- Du har en stærk intuition omkring godt UI- og UX-design og et godt øje for detaljerne i, hvad der udgør en fremragende frontend-løsning.
- Du er motiveret for at lære mere om trends inden for design og teknologi og du er interesseret i at lære om samt afprøve nye programmeringssprog.
Hvad tilbyder vi?
- En chance for at arbejde i en hurtigt voksende startup og vokse sammen med virksomheden.
- En chance for at arbejde i et dedikeret team med kæmpe ambitioner for fremtiden.
- Fleksible arbejdstider og mulighed for aftalte hjemmearbejdsdage.
- En attraktiv pensionsordning og øvrige personalegoder
- Et ungdommeligt arbejdsmiljø med masser af sociale arrangementer.
- Gratis kaffe til at få dig op i gear mandag morgen og gratis øl til at få dig ned i gear fredag eftermiddag.
Hvad gør vi herfra?
Nu hvor du er interesseret i denne stilling, så skynd dig og send din ansøgning og dit CV til jobs@sellerspoint.dk, hurtigst muligt, da vi gennemgår ansøgninger løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakte os på mail jobs@sellerspoint.dk eller tlf. 89877691.
Vi ser frem til at høre fra dig.
SellersPoint Teamet
